tirsdag den 22. januar 2013

Det gode blogindlæg.

Mangel på inspiration.


Jeg har i den seneste tid haft det svært, når det gjaldt om at finde på et emne til min blog. Jeg ved ikke om det er fordi jeg ikke er kreativ, eller fordi mit liv bare ikke er specielt spændende for tiden. Men det fik mig til at tænke over en ting:

"Hvad skal der til, for at skabe det gode blog indlæg?"
Det vil jeg i dette indlæg, komme med min mening om, og så vil jeg rigtig gerne høre jeres mening om det også.


Det gode inlæg.

Overskriften er vigtigere end man tror. 

Til ethvert godt blogindlæg hører der sig en god overskrift til. 
Hvad er så en god overskrift? 
Spørger man mig, er det i bund og rund noget, som antyder hvad indlægget eller det næste afsnit kommer til at handle om. Dog uden at afsløre for meget, eftersom en overskrift også gerne skulle give læseren lyst til at læse videre, og ikke kun overskrifter. Samtidig skal bloggens stemning også slås an allerede i overskriften. Det vil sige, at hvis det er et negativt/positivt emner, må det godt allerede kunne ses i overskriften. 

Ikke nok med det, er det ifølge mine kilder også vigtigt, at man sørger for at gøre sine overskrifter søgeoptimeret. Det vil sige, at man sørger for at have et godt søgeord med i sin overskrift, som passer godt til indlægget. 

Mange af de ting jeg lige har nævnt, er ting som jeg for eksempel ikke vidste i forvejen, og dermed kan det sagtens være jeg ikke har opfyldt det indtil nu, men én af de fantastiske ting ved dette indlæg er, at jeg også selv lærer af det, og dermed vil jeg efter dette indlæg prøve at gøre min skrive stil endnu bedre!

Brødteksten skal være interessant og kort. 

Strukturen i et blogindlæg adskiller sig, som så mange andre medier sig ved, at det skal være let at læse på alle skærme lige fra en computerskærm til en lille mobilskærm, hvor der så ovenikøbet gerne skal laves en specielt optimeret udgave til netop disse små skærme. Dette sikres ved at sørge for at layoutet på bloggen er i orden. Et godt layout indeholder for eksempel en skrifttype, som er letlæselig på samtlige platforme, uanset hvor stor/lille den bliver. Ikke nok med det, er det vigtigt at farverne på bloggen ikke irritere læseren mens der læses, da det ødelægger det gode flow. 

Måden man sikre sig, et let læseligt sprog, som kan læses på alle platforme kan for eksempel være ved at sørge for ikke at gøre sine afsnit for lange. Samtidig med man så vidt muligt skal prøve at undgå for lange sætninger. 

Den sidste ting jeg vil fremhæve, og som jeg også prøver at udføre i de fleste af mine indlæg er, at få læseren til at føle sig en del af indlægget. Det er vigtigt, at læseren så vidt muligt får mulighed for at kunne relatere til det du skriver om, på den ene eller anden måde. Hvis det lykkedes, synes læseren automatisk også at bloggens indhold er mere interessant, og dermed skabes der faste læsere. 

Aktualiteten i højsædet.

Alt det som jeg allerede har nævnt, kan være fløjtenens ligegyldigt, hvis ikke dette faktum er opfyldt. Det vigtigste punkt af alle, er selvfølgelig, at det du skriver er aktuelt, på den ene eller anden måde. Skriver du om noget, som var oppe at vende i medierne for nogle uger siden, og som er færdig diskuteret, giver det i sagens natur ikke ret meget interesse, da det ligesom ikke er noget læseren kan bruge til noget fremadrettet. 

Stof til eftertanke.

Mange af de ting jeg lige har nævnt, er ting som jeg ikke vidste før dette indlæg blev til, og dermed kan det sagtens være jeg ikke har opfyldt det indtil nu, men én af de fantastiske ting ved indlægget her er, at jeg også selv lærer af det, og derfor vil jeg efter dette indlæg prøve at gøre min skrivestil endnu bedre!

Din mening!

Nu har jeg skrevet lidt om, hvad jeg mener skal til for at skabe et godt indlæg. Det kan godt være jeg er helt ved siden af, hvem ved? 

Derfor vil jeg rigtig gerne høre, hvad I synes om indlægget og samtidig måske også lidt om, hvad I synes der skal til for at skabe "Det gode blogindlæg". 


Kilder.

Jeg har, til udarbejdelsen af dette indlæg brugt denne kilde som inspiration til mine egne tanker. 

  • http://co-branding.dk/det-gode-blogindlaeg/

mandag den 14. januar 2013

Hvad vil du være, når du bliver stor?


Politimand eller brandmand - Nej, det er ikke mig.

Hvad vil du være når du bliver stor?
Det er nok et af det hyppigste spørgsmål op gennem et barns opvækst, i hvert fald fra omkring skolestartsalderen. De første mange gange, man bliver spurgt om det, vil en typisk dreng nok svare nok i retning af ”politimand” eller ”brandmand”, da det er et fag med masser af fart og spænding, i hvert fald set gennem en 6-8-årig drengs øjne. Den tanke har jeg aldrig set som en mulighed, i hvert fald ikke efter jeg er blevet noget ældre. Det skyldes, som i nok ved, at jeg er handicappet og sidder i kørestol, og dermed er det ikke rigtig muligt for mig at udfylde den opgave, det kræves.

Nu skal der vælges fremtid. 

Gennem hele ens skolegang bliver man hele tiden gjort klar til at man på ét eller andet tidspunkt skal træffe det endelige valg, og vælge den ungdomsuddannelse og dermed så godt som vælge det man gerne vil arbejde med, når man en gang er færdigudlært. 

Senere på måneden skal jeg, sammen med hele min årgang på gymnasiet, på en uddannelsesmesse, hvor vi skal ind og hører nogle forskellige oplæg, om nogle uddannelse vi synes lyder interessante, så vi, om cirka ét år, kan tage den endelige beslutning, om hvilken uddannelse vi kunne tænke os at tage efter vores gymnasietid. Det vil sige, at nu er det ved at være alvor!

Svær beslutning!

Jeg har gennem hele den tid, der er blevet snakket om videreuddannelse synes, at det har været rigtig svært, og beslutningerne bliver bestemt ikke nemmere af, at de nu er så tæt på! Derfor håber jeg virkelig også at uddannelsesmessen kan hjælpe mig med at få mig sporet helt specifikt ind på, hvilken uddannelse jeg vil vælge. Samtidig skal det dog siges, at jeg ikke er helt på bar bund. Jeg ved nemlig godt nogenlunde indenfor hvilket område jeg vil arbejde. 

Teknologibranchen er lige mig!

Jeg er nemlig ret sikker på det bliver indenfor teknologibranchen, da jeg synes det er rigtig sjovt at sidde og lege med computere, mobiler eller andre former for teknologi, dog uden det bliver alt for nørdet. Det vil sige, at sådan noget med at sidde og kode hjemmesider osv. det bliver ikke mig. :-)

Derimod er jeg, efter jeg startede med at have mediefag på gymnasiet, blevet ret vild med at sidde og redigere film, og jeg synes virkelig det er sjovt, så det er nok nærmere den boldgade vi skal over i. Før gymnasietiden troede jeg, at min fremtid lå indenfor mediegrafikeruddannelsen. Den er dog blevet skubbet lidt til sige, da jeg synes filmredigering er noget sjovere. Mediegrafikeruddannelsen ligger dog stadig klar i skuffen, hvis ikke det andet bliver til noget, eller jeg ikke finder en helt tredje uddannelse. :-)

Samtidig med jeg synes det er super sjovt, er dette fag også en ting man nemt kan klare fra en kørestol. :-)


Har du spørgsmål eller kommentar, til uddannelses emnet, set fra en kørestol, så smid endelig en kommentar, så svare jeg på det efter bedste evne! :-)


Vi blogges!

fredag den 11. januar 2013

Samfunds Cup

Hejsa kære læsere! 

Jeg håber I har det godt og det hele går som det skal rundt omkring, hvor I nu end er :-). Dagens indlæg kommer til at handle om noget jeg laver i skolen, og som jeg måske gerne vil have lidt hjælp til, hvis I mener I kan hjælpe, men mere om det længere nede. :-)

Samfunds Cup.

Min klasse er nemlig med i en landsdækkende konkurrence i samfundsfag, kaldet Samfunds Cup. Det går i korte træk ud at finde et problem inden for et givent emne, og derefter komme med et løsningsforslag. :-) Vores overordnede emne er "Bæredygtighed". Vi skal så fremlægge vores projekt, når vi en gang er færdig med det, hvorefter vores lærer så skal finde en "klasse vinder" som går videre i konkurrencen, til en "regional finale", hvor vinderen så ryger videre til den endelige finale, som afholdes ovre på Christiansborg, samt har nogle folketingspolitikere som dommere! :-) Men mere om det senere i projektet, for så langt er vi langt fra endnu. Vi skal faktisk først have lagt os 100% ind på et emne. :-) 
I den forbindelse vil jeg lige skrive lidt om, hvad vi har tænkt på indtil nu. :-)

Bæredygtighed på handicap området.

Som I nok ved, sidder jeg i kørestol, og derfor var det nærliggende for mig at jeg gerne ville arbejde med bæredygtighed indenfor det område, hvilket min gruppe heldigvis var med på, ret hurtigt! :-) Men fra vi havde lagt os fast på det område, og så til at få en idé er der langt vej! Også noget længere end vi havde troet! Heldigvis er de små grå oppe på øverste etage begyndt at hjælpe lidt og dermed er ideerne så småt på vej frem. :-)

Ny mærke/skilte ordning. 

Den idé vi hælder mest til, vil jeg her fortælle lidt om, men den er stadig langt nede i arbejdsproccesen, så kan ikke fortælle jer så voldsomt meget! :-)

Den går i korte træk ud på, at indføre et nyt mærke til de forskellige butikker, restauranter og andre ting som en kørestolsbruger kunne finde på at besøge. Den skal anvendes som for eksempel "Smiley ordningen" anvendes ved restauranter, hvor der gives en smiley alt efter hvor godt og renligt det er. 
I vores idé er det så selvfølgelig bare hvor handicapvenlig det er at komme rundt på det pågældende sted. 

I den forbindelse kunne man så, udover at have det klistermærke siddende synligt udenfor butikken, så kørestolsbrugerne kan se det, oprette en hjemmeside, hvor der angives hvor de mest anvendelige ting for kørestolsbrugere findes i de forskellige byer. Formegentlig i form af et kort, hvor de er plottet ind :-)... 

Hvad synes I om den idé so far?? :-) Kunne den måske have potentiale, og er der måske nogle ting vi skal have ændret på?? :-) Vi tager meget gerne mod inputs i form af kommentare!! :-)


Vi blogges!

tirsdag den 8. januar 2013

Stævne i Sverige

Hej og velkommen. :-)

Jeg bliver nødt til at starte med at komme med en erkendelse, inden vi går videre til dagens emne. For som I nok kan se, er det ikke blevet til flere tilbageblik fra 2012. Det beklager jeg meget, men jeg har simpelthen ikke haft tid, og jeg synes vi er så langt inde i det nye år nu, at det ikke giver mening at lave dem nu, så dem dropper vi. :-) I stedet er I mere end velkommen til at stille mig spørgsmål, hvis I vil vide noget fra mit 2012! :-)

Lunda Spelen.

En af de store grunde til jeg ikke rigtig har fået skrevet her inde på det sidste skyldes, at jeg har været til stævne i Sverige, nærmere bestemt Lund, med det danske U/25 landshold. En turnering, som afholdes hvert år, men som for første gang i år havde kørestolsbasket på programmet. Turneringen hedder, som overskriften også siger "Lunda Spelen".

Hårdt, men godt!

Det er første gang jeg skal spille turneringskampe så hurtigt igen, efter en ferie, hvilket i den grad også kunne mærkes! For da jeg begyndte at varme op torsdag aften, inden den første kamp var det første gang i næsten 3 uger, hvor jeg stort set lavede nogen former for aktivitet, efter en alt for god juleferie! Men selvom det var hårdt, var det også utrolig dejligt at komme igang igen. Det endte så også med at jeg, som den eneste på holdet, fik fuld spilletid i alle kampe, hvilket også medvirkede til at jeg var rimelig kvæstet da den sidste kamp var spillet lørdag ved middagstid. 

Resultatet, mere end godkendt.

Det var ikke kun rent form mæssigt at turneringen var god. Rent sportsligt, eller resultatmæssigt gik det også bedre end jeg havde troet da jeg kørte hjemmefra. Det gik faktisk så godt, at vi kun tabte til ét hold. Dem tabte vi så til gengæld til to gange. 

I puljespillet skulle der først spilles 4 kampe, hvor det reelt kun var én af kampene, vi vandt forholdsvis sikkert, og det var den første. De andre kampe lå hele vejen igennem og bølgede, og begge hold havde chancer for at vinde kampene. Heldigvis trak vi det længste stik i alle kampe, undtagen én, hvor vi måtte se os slået af et sammensat svensk/norsk hold, med ét point, i en kamp vi reelt skulle have vundet. Men det var, som I nok har fundet ud af, ikke sidste gang vi fik vores problemer med det hold. Men før vi kunne møde dem igen, skulle de sidste 3 kampe lige overståes, hvilket de også blev med sejr selvfølgelig :-)

Sultne efter revanche!

Derefter troede vi den stod på semifinale, men efter den sidste puljekamp fandt vi ud af at det bare var de to bedst placerede hold, som skulle spille finale næste dag, og vi var ét af de hold! 

Lidt efter fandt vi så ud af, at det var det svensk/norske hold vi stod overfor, hvilket virkelig var med til at sætte os op, for vi ville have den revanche! Sådan gik det desværre ikke. For selvom vi kom rigtig godt fra start og var foran det meste af første halvleg, løb vi tør for kræfter i forhold til dem til sidst. Og de var for gode til at vi kunne fighte en sejr hjem, selvom vi gjorde et godt forsøg, så var de bare bedre på dagen, desværre. 

Så vi måtte tage til takke med den rigtige kedelige anden plads. Men her nogle dage efter er jeg rigtig glad for den placering da jeg virkelig synes vi fik det bedst mulige ud af vores hold de dage. :-)

Billeder.

Der gik fotografer rundt og tog billeder under stævnet, og vi var så heldige at de også tog billeder af to af vores kampe. Der iblandt finalen, selvfølgelig. :-)

De to gallerier kan ses her:

Er der nogle som kunne være interesserede I at kigge efter mig, spiller jeg med nr. 15 i de blå trøjer :-)

Har I spørgsmål eller kommentar, så skriv endelig! :-)


Vi blogges!

tirsdag den 1. januar 2013

Godt Nytår.


Hej og velkommen til mit første blogindlæg i 2013! 


Jeg håber alle er kommet godt ind i det nye år, uden det helt vilde dramatik. Samtidig håber jeg at I ikke har det alt for slemt i dag, selvom det kan være svært at undgå, hvis man rigtig fester igennem og fejre, at man nu skal vænne sig til at skrive 2013, frem for 2012.

For mit eget vedkommende, blev det nye år fejret stille og rolig, sammen med min far, mine søstre, min farmor, samt nogle venner. Det var virkelig hyggeligt. Det betyder så, heldigvis fristes man til at sige, at jeg har det helt fint i dag. Lidt træt, da det blev forholdsvis sent, men ingen tømmermænd til lille mig! :-) 
Så til jer, der skulle have den slags her dagen derpå, så siger jeg bare: ”Godt det ikke er mig!” :-P  

Undskyld!

Jeg håber ikke der var alt for mange som måtte kigge forgæves forbi min blog i går. Jeg havde jo lovede jer et lille tilbageblik af, hvordan 2012 så ud, gennem mine øjne. Det var dog lige optimistisk nok af mig. Jeg nåede det simpelthen ikke i går, da jeg havde nogle ting jeg lige skulle have ordnet, samtidig med jeg havde nok at gøre med at passe min hund, som virkelig ikke havde det specielt godt i går…

Meeen! Jeg lover at I ikke skal snydes for det tilbageblik, som i gik glip af i går. Derimod vil jeg ikke love, at det kommer i  dag, da jeg er lidt mat i betrækket på grund af søvnmangel. Så kommer det til gengæld i morgen, og måske kommer der endnu et tilbageblik - det kommer lidt an på hvor frisk jeg er! :-)


Det var det jeg havde for denne gang. :-) Har I spørgsmål eller kommentar til hvordan jeg fejrede nytår, så skriv endelig en kommentar! :-)

Vi blogges!