tirsdag den 26. februar 2013

Det hele går i ged!


Hejsa og velkommen.

Jeg beklager jeg ikke har fået skrevet på det seneste, men har haft en masse at se til.
Dagens indlæg kommer til at stå i dyrenes tegn, eftersom nogle af de største historier lige nu, handler om lige netop dyr. 

Geder er blevet et hit!

Indlæggets første dyre historie, er også det mindst seriøse, men derimod også det sjoveste!

Rundt omkring på de sociale medier er der begyndt en ny trend, hvor man indsætter klip med geder, i forskellige musikvideoer, så gedernes skrigen bliver en del af sangen. Til virkelig stor morskab! :-)

Har du ikke set nogle af disse klip endnu, kan jeg klart anbefale et kig forbi YouTube! Samtidig linker jeg lige nogle af de mange videoer her i indlægget, som en lille appetitvækker. :-)

(Nephew - Hjertestarter)

(Taylor Swift – 'I Knew You Were Trouble')

(Robbie Williams - 'Angels')

Har I andre "gede sange", må I meget gerne smide dem I en kommentar! :-)


Ulven kommer!

Dagens anden historie er, selvfølgelig, om den ulv, eller måske de ulve, som eftersignende skulle luske rundt på den jyske hede. Nu bor jeg selv i Midtjylland, derfor optager det mig også lidt. Men er det overhovedet nogen overraskelse, at ulven lige netop dukker op her i Midtjylland? Spørger du mig, er svaret klart nej! :-)


(Her er beviset, på ulven!)

Lupus!

For selvfølgelig skal den dukke op i hjertet af det område, som alle os fodboldinteresserede tosser kalder Ulveland! :-) Grunden til dette er selvfølgelig grundet FC Midtjylland, som lige netop har en ulv som logo og maskot, nemlig ulven 'Lupus'. 

Samtidig er det lidt sjovt at tænke på, at det netop sker nu, hvor FC Midtjylland nok er inde i deres største krise i deres, dog korte, levetid, eftersom de ikke ligger hvor de ville og burde i den danske liga, sammenholdt med at økonomien halter lidt. 

Og så lige her en lille uges tid inden Superligaen starter op igen! :-)

Måske er ulven kommet os til undsætning - hvem ved? :-)

(FC Midtjylland - I medgang og modgang!).

Kald mig bare tosset, fordi jeg tænker sådan - jeg lever med det! :-)


Vi blogges!


tirsdag den 5. februar 2013

Farvel Speedy.

Undskyld!


Jeg beklager meget, at jeg ikke har fået skrevet på det seneste. Dette skyldes flere ting. For det første, er der rigtig tryk på skolen, og den har første prioritet. 

Farvel Speedy! <3


For det andet, har jeg her sidste uge måtte sige farvel til min elskede hund, Speedy. En sort Cocker Spaniel, som var specialtrænet til mig og mine behov. Det betød samtidig også, at vi havde et forhold udover det sædvanlige, når man snakker forhold mellem hund og menneske. 

Derfor kom det også som lidt af et chok, da hun pludselig blev meget syg, hvilket viste sig at skyldes en betændt bugspytkirtel, som lægerne desværre ikke kunne gøre noget ved. Så i torsdags måtte hun desværre aflives. 

Så nu skal den næste tid lige bruges på at komme sig over det chok det var, at det pludselig gik så hurtigt, samt vænne sig til den nye hverdag, som der trods alt kommer når én man har brugt så meget tid på, ikke er her mere. Et stadie jeg allerede synes jeg er godt på vej mod. :-) Jeg synes jeg så småt er ved at være videre, selvom det stadig er vildt underligt at komme hjem til et tomt hus, hvor der normalt altid var en glad hund at komme hjem til. :-) 

Servicehunde til Handicappede.

Jeg nævnte lige kort før, at Speedy var en hund, som var specialtrænet. Der er flere foreninger i Danmark som træner hunde til forskellige formål, deriblandt også til at kunne hjælpe handicappede i hverdagen. Speedy var en såkaldt "Socialhund", en titel hun i dén grad levede fuldt op til! Grunden til hun ikke var en "Servicehund", skyldtes at jeg ikke var over 18, da jeg fik hende, og dermed ikke kunne tage ansvaret for de ekstra ting en servicehund må, frem for en socialhund.

Hvis jeg skal forklare forskellen er det, at en socialhund har samme rettigheder, som en hvilken som helst anden hund, hvorimod en servicehund må komme med overalt - også steder hvor der er adgang forbudt for hunde! :-)

Foreningen jeg fik Speedy igennem hedder Servicehunde til handicappede. Det er en helt igennem fantastisk forening, som jeg helt klart kan anbefale, hvis man som handicappede godt kunne tænke sig lidt hjælp i hverdagen! Jeg har, som I nok kan se, linket til deres hjemmeside, et par linjer længere oppe. :-)

En anden fantastisk ting, ved denne forening er, at hvis du først er blevet tildelt en hund gennem foreningen, så er du blevet livstidsmedlem af foreningen, hvilket betyder, at du kan få tildelt en ny hund, når den "gamle" ikke kan mere. Det er en ting, som jeg tror jeg gør brug af senere i livet, men bestemt ikke her med det samme! 
Nu vil jeg have lov til at udnytte den ekstra frihed, som der trods alt også kommer i form af, at man ikke skal lufte hund flere gange dagligt, tage højde for ferier osv. Og så når jeg en gang er helt færdig med uddannelser, vil jeg bestemt, som planen ser ud nu, kraftigt overveje endnu en hund, som så bliver en servicehund, da det helt klart har været én af de bedste ting som er sket for mig, i mit liv hidtil! 

Du vil aldrig blive glemt, Speedy! <3

Vi blogges! :-)