mandag den 27. maj 2013

Forholdet!

Forholdet.

Hejsa derude. 

Det er med stolthed i stemmen, at jeg kan vise jer års produktionen, som jeg har været med til at lave, i et fag jeg har på gymnasiet, nemlig mediefag. 

Jeg vil egentlig ikke sige så meget om den, andet end enjoy.


Håber I kan li' den! :-)

Vi blogges.

onsdag den 15. maj 2013

The One - Testen igang! (11:20 - 27/5-13)

Endelig!

Hejsa. Så kom den endelig! Igår aftes, var jeg inde og hente min nye mobil, HTC One, og de næste dage vil jeg bruge på at lege godt og grundigt med den, og så ellers lave en lille test af den, i dette indlæg.

Det betyder også, at I skal holde øje med dette indlæg, da det bliver opdateret løbende, i takt med at jeg får skrevet nye observationer! Jeg lover jeg nok skal skrive, hvornår indlægget sidst er opdateret her også!

(Sidst opdateret: 11:20 - 27/5-13) 


  

THE ONE - TESTEN!

Denne test indeholder:

  • Korte facts
  • Førstehåndsindtryk
  • Designet
  • Et lydmonster
  • HTC Sense - Overskuelig brugerflade
  • Blinkfeed - Virkelig nyttigt!
  • Internet
  • Kamera - Ultrapixels Vs. Megapixels
  • Batteri
  • Små irritationsmomenter. 
  • Konklusion

Korte facts

  • Operativsystem: Android 4.1 Jelly Bean 
  • Skærm: 4,7" 1080 x 1920 Super LCD, 468 ppi 
  • Processor: 1,7 GHz Snapdragon 600 quad-core 
  • Hukommelse: 2 GB ram / 32 GB 
  • Kamera: 4 MP (Ultrapixel) + 2,1 MP 
  • Trådløst: 4G LTE, NFC, BT 4.0, 802.11 a/ac/b/g/n 
  • Størrelse: 137,4 x 68,2 x 9,3 mm 
  • Vægt: 143 g 
  • Batteri: 2300 mAh

Førstehåndsindtryk

Jeg har nu haft HTC One mellem hænderne siden igår aftes, og selvom den har stået på en forholdsvis lang skoledag i dag, har jeg alligevel fået leget en masse med den, og i hvert fald fået prøvet de fleste funktioner. Jeg er kun stødt på små irritationsmomenter i det lille døgn, jeg har haft den, men mere om det senere. 

Mit førstehåndsindtryk er i meget store træk kun positivt! Det virker til, at HTC virkelig har anstrengt sig for at lave en rigtig god og fuldendt telefon, som helt klart er med i den helt store top over smartphones på markedet!

Designet


Allerede fra man åbner pakken med telefonen og tager den op, fornemmer man hurtigt, at der her er tale om en designperle! Det er uden tvivl den smukkeste android til dato, og mange, inklusiv mig selv, vil også mene at den er flottere end dens helt store konkurrent, nemlig iPhonen. Dette er dog en smagssag.



Det stopper ikke her! For ikke nok med, at det er en utrolig flot telefon. Den ligger nemlig også super godt i hænderne, og er virkelig nem at betjene, på trods af dens forholdsvis store størrelse! Den virker meget mindre, end den er!



Et lydmonster!


En af de ting, som HTC One er blevet brandet på, er lyd delen, hvilket man godt kan forstå, når man fyrer op for musikken! Men skal ikke spille ret mange sekunders musik, med de indbyggede Beats Audio højtalere aktiveret, før man bliver overbevist om, at der her er tale om noget helt nyt og banebrydende, når man snakker lyd fra en mobilhøjtaler! Det er ganske enkelt ufatteligt imponerende, og inden andre mobiler når lyden fra HTC One til sokkeholderne! 



Det er ikke kun når der skal spilles musik via de indbyggede højtalere, at HTC One imponerer. Også når det gælder lydkvaliteten i samtaler imponerer den. Lyden er rigtig fin og fyldig, og det er rigtig nemt at høre, hvad der sker og bliver sagt i den anden ende. HTC har i HTC One tilføjet støjreduktion. Det vil sige at den anvender dobbelt mikrofoner og, at telefonen automatisk justerer lydstyrken op og ned, alt efter opgivelsernes støj. 



Samtidig kan det nævnes, at HTC One har indbyggede HDR mikrofon, som betyder at den opfanger mere og lyd i et bredere spektrum end hos konkurrenterne.


HTC Sense - Overskuelig brugerflade

Med lanceringen af HTC One, udnyttede HTC muligheden for samtidig at sende en ny udgave af deres brugerflade ud, sammen med HTC One. Nemlig HTC Sense 5. 

HTC har virkelig med denne version af Sense ryddet op og gjort deres brugerflade meget med strømlinet og rent - dog uden at gå på kompromis med ændringsmulighederne, som Android byder på. 

Sense 5 er meget mere overskueligt at finde rundt i, end jeg har oplevet i tidligere versioner, samtidig med, at designet virkelig, ligesom resten af telefonen, bare er helt i top! 

Samtidig har samtlige widgets, som HTC har lagt i telefonen også fået et ”facelift”. Her er den mest bemærkelsesværdige nok HTC’s Ur/Vejr widget, som er gået fra at have en masse farver og se rigtig fancy ud, til nu at køre den enkle stil. Den er blevet sort/hvid og meget ser enkelt ud.


Der er dog én ting, som jeg mangler i Sense 5! Jeg mangler muligheden for at kunne tilgås såkaldte ”hurtig indstillinger”, direkte fra topgardinet. Det vil sige, at man for eksempel kan slå bluetooth, WiFi, data osv. fra og til uden at skulle ind i en hel masse, men derimod bare ved at trække topgardinet ned, og så trykke på den ønskede indstilling. 



Dette problem kan dog afhjælpes ved en af de mange applikationer i Google Play Store, men når konkurrenter som Samsung og LG allerede har det som en integreret del af deres mobiler, synes jeg det er lidt skidt, at HTC ikke har tænkt på dette.


"...når konkurrenter som Samsung og LG allerede har det som en integreret del af deres mobiler, synes jeg det er lidt skidt, at HTC ikke har tænkt på dette...."
Alt i alt, har jeg dog næsten kun kunne finde positive ting ved HTC Sense - det spiller som det skal, og så ser det bare super godt ud! Rigtig godt initiativ HTC! 

(Som en lille bonusinfo, kan jeg lige orienterer om, at HTC har meldt ud, at Sense 5 er på vej ud til nogle enkelte ældre HTC mobiler, i en kommende opdatering - Glæd jer!)


Her er nogle screenshots, som viser det nye HTC Sense 5.

 (Sense 5's låseskærm)

 (HTC Sense 5's startskærm)

(HTC Sense 5's Blinkfeed, samt Ur/Vejr widget)

Blinkfeed - Virkelig nyttigt!

En anden feature HTC har lanceret med The One, er det de kalder ”Blinkfeed”. Det er kort fortalt en feature, som serverer de nyheder man har lyst til, direkte på din forside på mobilen. Det er alt lige fra Facebook opdateringer, kalender aftaler, vejret, valgte nyheder og alarmer - Ja, alt hvad du har behov for at vide på farten. 



Det er bygget op på, samme måde som applikationen ”Flipboard”, som stort set fungerer på samme måde. Denne funktion ser dog ikke ud til at følge med i en kommende Sense 5 opdatering til ældre smartphones, men den vil helt klart være at finde på HTC’s nye produkter i fremtiden!



Eftersom telefonen først lige er kommet til Danmark er der ikke så meget dansk indhold i Blinkfeed endnu, men det vil der med sikkerhed komme i fremtiden. De første danske leverandører er allerede kommet - her iblandt TV2 og GAFFA.



Internettet


Da jeg er et ungt menneske, er én af de funktioner jeg bruger mest, internettet. Derfor er det også vigtigt at det spiller max! HTC One bliver leveret med ikke færre end to browsere, nemlig HTC's egen browser, samt Google Chrome.



Lad mig sige det med det samme. Jeg har mest brugt Chrome i den tid jeg har haft telefonen, men Samsungs browser er også blevet prøvet af. 



Grunden til, jeg benytter Chrome mest skyldes primært at jeg synes det går noget hurtigere end de andre integrerede mobilbrowsere, og det er ikke en undtagelse i dette tilfælde. Jeg synes klart at Chrome virker hurtigere og meget mere flydende end Samsungs browser, samt at jeg med Chrome, som jeg også benytter på min computer, nemt og hurtigt kan synkroniserer de sider jeg har været inde på, samt mine favoritter/bogmærker.




Billeder af browserne. 




 (Samsungs browser).




 (Google Chrome)




 (Google Chrome)




 (Samsungs browser)

Kamera - Ultrapixels Vs. Megapixels


En anden ting, som HTC har gjort meget ud af at markedsføre i takt med at The One blev lanceret, er kameraet i den. 



HTC One har ”kun” et 4 megapixels kamera, hvilket er langtfra konkurrenternes kamera. Derimod har HTC lavet et kamera med såkaldte ”ultrapixels”, hvilket betyder at én pixel i billederne taget med One er dobbelt så store, som i et almindelig kamera med almindelige megapixels. Det betyder samtidig, at HTCs kamera kan tage meget mere lys ind i deres billeder - faktisk omkring 300% mere, end et standard kamera! Det betyder ifølge HTC, at HTC One tager ekstra gode billeder især i mørke omgivelser.



Eftersom jeg ikke har haft mobilen ret længe, har jeg ikke rigtig fået udfordret kameraet endnu, men det skal jeg nok gøre i løbet af weekenden. Jeg er selv ret spændt på at se, hvad den kan holde til! Når jeg har testen kameradelen lidt, lover jeg også at lægge billeder ind af resultaterne, så I også kan følge lidt med i kvaliteten. Indtil videre, synes jeg dog at den leverer rigtig fine og skarpe billeder. Det skal så også siges, at de billeder jeg har taget, har været i fuld dagslys samt uden at zoome ret meget.


Billeder taget med kameraet:





Batteri

En af de vigtigste ting, i hvert fald for mig, når der skal findes en smartphone, er hvor godt batteriet fungerer. Derfor var batteriets holdbarhed også én af de ting, jeg ventede mest på at få testet. For er batteriet dårligt, og dør telefonen hurtigt for strøm, så kan det være lige meget med en masse fed software og ekstra funktioner.

Jeg har nu haft fornøjelsen af HTC One i et par døgn, og lad mig sige det med det samme - den har ikke ligget stille for sig selv ret meget! Derfor har jeg også nemmere ved at sige noget om batteriets holdbarhed i brug, end når den ligger og er standby.

I den tid jeg har leget med HTC One indtil nu, er jeg meget imponeret over batteriets levetid. I min optik behøver en telefon ikke kunne holde strøm i flere dage - hvis den bare kan holde én dags intens brug, er det mere end nok til mig, for 350 ud af årets 365 dage, har jeg mulighed for at lade min mobil op om natten, hvor jeg alligevel ligger og sover. Den præmis lever The One mere end op til! Jeg har ikke endnu præsteret at kører den helt tom for strøm - i går aftes var den dog nede på 1% strøm, da den blev sat til opladeren. Dette var efter 15-16 timers, stort set, uafbrudt brug! 
Som en lille sidenote, vil jeg lige indskyde, at jeg er gået fra en Samsung Galaxy SII, som kun lige kunne klare sig gennem 6-7 timers meget sparsom brug, hvor alt hvad der hedder synkronisering og unødige forbindelser var slået fra. Så kan godt være det er derfor jeg er så imponeret over batteriet på The One.
"I min optik behøver en telefon ikke kunne holde strøm i flere dage - hvis den bare kan holde én dags intens brug, er det mere end nok til mig."


Standby forbruget virker også til at være ganske imponerende, og jeg glæder mig til at teste den, når jeg falder ind i en normal hverdag. HTC har, som mange andre produceret, lavet en strømspare funktion i deres smartphone, som sørger for at slå unødige ting fra, når de ikke benyttes. Blandt andet når telefonen bare ligger stille i standby. Og indtil videre kan jeg, som I nok har regnet ud, kun finde positive ting ved strømspare funktionen.



Små irritationsmomenter

Indtil videre har jeg kun nævnt positivt om HTC One, men som ethvert andet produkt, er The One heller ikke fejlfri. Det kan godt være, nogle af de ting, der nævnes i dette afsnit, er et spøgsmål i forhold til den mobil jeg havde før, nemlig små irriterende er de i hvert fald.

Som jeg nævnte tidligere i testen, irriterer det mig, at der ikke er mulighed for at tilgås ”hurtig indstillinger” fra topgardinet, da det sparer en for en masse tid, hvis man har travlt, og for eksempel hurtigt skal have sin mobil på ”lydløs”. Dette problem er dog ikke større end at en applikation fra Google Play, kan afhjælpe problemet - men når konkurrenterne har det som standard, burde HTC nok kraftigt at overveje at gøre det samme, da det virkelig er nyttigt!

En anden ting, som nok ikke så meget er et irritationsmoment, men nok nærmere en mindre bekymring er, at bagsiden meget nemt bliver varm. Ikke så varm at man ikke kan holde ved den - langt fra, men det kunne jo godt tyde på, at batteriet arbejder hårdt, hvilket er bekymret når man tager i betraktning, at batteriet er fastmonteret og dermed ikke kan udskiftes, hvis det skulle gå i stykker. 

Jeg vælger at håbe og tro, at det ikke er et tegn på dette, men derimod bare at det er en ekstra service, hvis man nu skulle fryse fingrene lidt! :-)

Konklusion

HTC One lever i den grad op til sit navn! Det er uden tvivl "The One", og en telefon, som de andre selskaber virkelig skal stå tidligt op for at slå - og dette gælder også iPhonen. 

Den er enkelt i design og brugervenlighed, hvilket medføre at den er rigtig nem at finde rundt i, samtidig med at det er den flotteste telefon på markedet! 

Hvis man kigger på såkaldte "ekstra funktioner" som er funktioner som egentlig bare er en bonus ved telefonen, synes jeg med denne mobil, at HTC har præsteret at finde en perfekt balance af funktioner, hvilket gør at man egentlig bruger alle de ekstra funktioner som er i telefonen. Her kunne Samsung godt lære noget. De har nemlig haft en tendens til at putte en masse funktioner i deres mobiler, som man aldrig kommer til at bruge, og dermed tager disse funktioner bare unødigt plads. 

HTC One får helt klart 5 ud af 5 stjerner!

Har I kommentar eller spørgsmål, så skriv endelig! 


fredag den 3. maj 2013

The Only One!

Goddag og velkommen. 

Jeg har i et indlæg lavet en lille dyst mellem to mobiler, fordi jeg var i tvivl om hvilken én jeg skulle vælge. Jeg har nu truffet beslutningen, og bestilt min kommende mobil. Den skulle være landet til afhentning hos Elgiganten i tirsdags, men jeg har i skrivende stund, (fredag d. 3. maj), stadig ikke hørt noget fra dem. Ret irriterende, når man glæder sig som et lille barn!

The Only One!

Det endte med den mobil, som jeg i min test også var mest vild med, nemlig HTC One. Og jeg tror, når jeg nu kigger tilbage, at jeg egentlig slet ikke har været i tvivl om, at det skulle være den! Jeg var solgt, allerede ved lanceringen. :-) Grunden til den sene, endelige beslutning skyldes nok nærmere, at man lige så godt kan kigge markedet helt igennem inden man træffer det endelige valg, især når der kom SÅ mange fede telefoner, på så kort tid, samtidig med at man ikke har kunne bestille HTC One før for kort tid siden. :-)


Hvorfor HTC One?

”Hvorfor faldt valget så lige på HTC One?”

Vil nogen jo nok spørge. Svaret er sådan set simpelt nok. Det er den flotteste og mest spændende Androidmobil jeg nogensinde har set på markedet, med nogle nye funktioner, der ikke er set før, som jeg samtidig ser som ekstrem brugbare, i forhold til de innovative initiativer som de andre producenter kommer med. Og så hjælper det da også ekstremt meget på det, at den får fantastiske anmeldelser i både ind- og udland. Selvfølgelig er der nogle få kritikpunkter men de ting de har fundet ved One, kan jeg sagtens leve med, hvis jeg overhovedet lægger mærke til dem.

Træt af Samsung.

Jeg har, som jeg også tidligere har nævnt, en Samsung Galaxy S2 på nuværende tidspunkt. Og har været rigtig glad for den lige indtil Samsung begyndte at sende de større Androidopdateringer ud, som for eksempel Ice Cream Sandwich og Jelly Beans. Disse opdateringer har selvfølgelig forbedret mobilen markant på en del punkter, men jeg har desværre måtte se i øjnene, at den har lavet mindst lige så store forringelser på nogle ret væsentlige og vigtige punkter. 



Det største problem jeg har oplevet efter jeg har opdateret, senest til Jelly Beans er at mit batteri er blevet ekstrem elendigt! Jeg gik fra, at jeg nemt kunne holde strøm en hel dag ud, til at jeg skal være heldig, hvis den bare holder en halv dag nu! Det betyder, at hvis jeg skal kunne være sikker på, at kunne bruge min mobil, så skal jeg altid sørge for at have en oplader med, samt være i nærheden af en stikkontakt. Samtidig er det som om at telefonen ikke rigtig kan trække de store opdateringer mere. Den er begyndt at hakke helt sindssygt.

Og eftersom jeg har hørt, at jeg ikke er den eneste som har de problemer, og at det ikke kun gælder min enhedsmodel, så kan jeg hermed konkluderer, at jeg er færdig med Samsung for denne gang i hvert fald! 

Oven i hatten kan jeg så lige indskyde, at jeg aldrig har hørt om problemer med HTCs opdateringer, så endnu et plus til HTC!

Mine forventninger. 

Lad mig sige det med det samme - Jeg har høje forventninger til det stykke elektronik, jeg forhåbentlig snart får mellem mine hænder! Jeg har aldrig glædet mig så meget til at få en ny mobil, som det er tilfældet denne gang, og jeg har altså efterhånden haft en del mobiltelefoner allerede!

Det hele ved denne mobil, virker bare perfekt, og det ser virkelig ud til at HTC denne gang har taget sig sammen og strammet op på de kritikpunkter de tidligere har fået!

I hører mere!

Jeg lover Jer, at lige så snart jeg får den mellem hænderne og har siddet og leget lidt med den, skal I nok komme til at hører mere om mine oplevelser med den! Men eftersom jeg efterhånden ikke ved hvornår jeg får den, må I, ligesom jeg, vente i spænding, på at høre mere!  

Farvel så længe! :-)

Vi blogges!

Nyt design - Igen!

Velkommen på bloggen!

Som I nok kan se, har jeg valgt at lave nogle ret store ændringer i designet på bloggen. 

Jeg har igennem et stykke tid kørt og blevet mere og mere træt af det tidligere design, og eftersom jeg har haft en længere skrivepause, som forhåbentlig gerne skulle være slut nu, har jeg valgt at ”fejre” det med et re-design af bloggen. 

Jeg synes at det tidligere design var blevet lidt for ”hightech”, og derfor synes jeg ikke rigtig det passede til det indhold du kan finde på bloggen. Nu har jeg ændret designet til et meget mere afslappende og neutralt look, dog uden at gå væk fra at det ser super fedt ud. :-) 

Nå, nok om hvad jeg synes om bloggen. Grunden til dette indlæg er nemlig, at jeg gerne vil høre hvad I synes om det nye design! For synes I det her helt skidt, eller bare har nogle små kommentar, så vil jeg hellere end gerne kigge på det, så bloggen bliver bedst mulig! :-)

I DEN FORBINDELSE, VIL JEG BLIVE GLAD HVIS I GIDER KOMME JERES MENING, OM DET NYE DESIGN :-) 

I kan skrive jeres mening om det nye design i kommentarfeltet
 - jeg tager også meget gerne mod ændringsforslag! :-) 



På forhånd tak :-)


Vi blogges! :-)