mandag den 24. juni 2013

Djurs Sommerland - Her skal de handicappede gøres synlige...

Troede jeg var forberedt

Efter jeg, den 29-04-13, skrev et indlæg om handicappolitikken i Legoland, er jeg begyndt at undersøge mange flere af de steder jeg skal hen, for særlige regler og indhold, for at jeg ikke skulle blive skuffet.

Derfor var jeg også inde og tjekke på Djurs Sommerlands hjemmeside, da vi havde besluttet os for at tage derud i den forgangende weekend. Her fandt jeg, efter et godt stykke tids søgen endelig fanen "Handicappolitik"


Sjove formuleringer

Herinde stod der dét, jeg også fik af vide i Legoland, nemlig at de fleste forlystelser var egnet for handicappede - hvis altså bare kan komme fra og til forlystelsen "på lige fod med øvrige gæster."

Det får mig på den ene sige til at tænke: "Fair nok. De skriver det da trods alt, så man er klar over det inden man besøger parken, så det må jeg bare accepterer." Hvilket jeg også valgte at gøre.

På den anden sige får det mig til at tænke over formuleringen igen... "På lige fod med øvrige gæster". Hvordan skal den lige forstås? For hvor meget skal der til, før man ikke kan gøre det på lige fod med alle andre? Betyder det, at hvis man halter lidt, så har man også forbud mod at prøve disse forlystelser, da man ikke kan komme derfra på lige fod  med andre "almindelige" gæster?
Den formulering ville jeg vælge at lave om i en fart, så den bliver mere klar, så der ikke opstår mere tvivl end absolut højst nødvendigt. 



Skilt påkrævet - ellers er du ikke handicappede!

Inde på siden, om handicappolitikken, står der også at man, i Informationen, kan få fat i et såkaldt "Vis Hensyn-skilt", så øvrige gæster og personale bliver opmærksomme på, at der kommer én med et handicap. Vi besluttede, at eftersom jeg sidder i kørestol ville sådan et skilt ikke være nødvendigt, da der ikke burde være tvivl om, at jeg nok ikke var heeeeelt som flertallet af deres besøgende. Men vi blev klogere!

Allerede ved en af de første forlystelser blev vi spurgt til, om vi havde fået fat i et "vis hensyn-skilt", hvor vi bare svarede, at det havde vi ikke, og i dette tilfælde var det fint nok, hvis vi var sørgede for at få fat i et, efter vi havde prøvet den pågældende forlystelse. Det fik os til at snakke om, at han var da godt nok én som gik godt og grundigt op i regler, for han burde da kunne se, at jeg var handicappede, men det skulle senere vise sig, at han var mild i forhold til det med reglerne....

For i den næste forlystelse, var sagen klar: Ingen "Vis hensyn-skilt" = Du må ikke bruge handicapfordelene, for så er du ikke handicappede.... Personalet i Djurs Sommerland, tror simpelthen ikke på, at man er handicappede, når man kommer siddende i en kørestol til en forlystelse. Nå, efter en lille diskussion begav vi os mod Informationen, for at få fat i det, åbenbart, meget vigtige skilt. 
Det viste sig, at det var et jævnt stort skilt, med ordene "Vis Hensyn", som skulle hænge om halsen på mig, så alle var klar over at jeg var handicappede, og ikke bare sad i kørestol for dovenskabens skyld, og samtidig med det fik jeg et armbånd på, hvor datoen blev skrevet, så man ikke var i tvivl om, at det var den dag jeg havde fået fat i skiltet... Først nu kunne jeg få lov at prøve forlystelserne, som selvfølgelig ikke påkrævede, at jeg kunne komme derfra på lige fod med andre besøgende, helt uden at der opstod flere problemer.

Hvis nogen har prøvet noget ligende, er I meget velkomne til at dele det med os andre, så vi kan få disse tossetheder frem i lyset!


Vi blogges!