Mange valg skal træffes!
De fleste, hvis ikke alle, unge mennesker i alderen fra 15 - 20 år, vil med stor sandsynlig give mig ret, når jeg siger at i den fem-årige periode, træffer man ekstremt mange valg, som i sidste ende kan komme til at afgøre hvad man skal lave når man bliver ældre og skal igang med at vælge videregående uddannelse, og senere job.
Det er for eksempel i den periode, man går ud af folkeskolen, og derfor skal vælge hvilken form for videregående uddannelse man så skal igang med - og mulighederne er mange, og valget er, i hvert fald for mig, virkelig svært!
Begrænset udvalg
For folk med handicap er udvalget dog i de fleste tilfælde begrænset i takt med, at det ikke er muligt at udføre alle former for uddannelser, grundet sit handicap.
De fleste ville nok kigge lidt, hvis en kørestolsbruger søgte ind på politiskolen, med forhåbninger om at skulle kunne rende rundt og fange forbrydere, eller hvis man forsøgte sig som brandmand.
Derfor er det også ekstra vigtigt, hvis man spørger mig, at handicappede tænker sig ekstra godt om, inden valget af uddannelse træffes. Der skal virkelig mærkes igennem i maven og tænkes igennem inden man beslutter sig for noget. Og muligvis også tales med en uddannelsesvejleder, for at sikre sig at det man nu også starter på, er noget man bryder sig om, og tror man kan fuldføre med de begrænsninger man nu har, og ikke kan gøre det store ved.
Personligt valgte jeg at starte på gymnasiet for to år siden, da jeg fik af vide at det ville give mig en god ballast, når jeg senere skulle ud og finde en videregående uddannelse. Problemet var bare at jeg glemte at gennemtænke det hele inden jeg sagde "ja", til at starte.. Det har nu resulteret i at jeg har måtte droppe ud, og nu skal til at finde ud af hvad jeg så skal foretage mig.
Se dine begræsninger i øjnene!
Noget af det vigtigste jeg har lært, siden jeg startede på gymnasiet er, at man ikke skal være bange for at se sine begrænsninger i øjnene. Jo før det sker, jo bedre! Vælger du at gemme dem væk og tro at det nok skal gå, ligesom jeg gjorde, ender det med at du pludselig står uden noget som helst, i stedet for fra start at melde ud, hvor udfordringerne og begrænsningerne ligger. På den måde er der langt større chance for at finde noget man kan gennemføre og være glad for, fra start!
Dermed ikke sagt, at man ikke skal kæmpe, for det skal man! Og det er uanset uddannelse, og langt fra heller ikke kun indenfor uddannelsesområdet der skal kæmpes! Livet er bestemt ikke nemt, og det bliver ikke nemmere af at have et handicap, det ved jeg godt!
Det jeg siger, er bare, man skal tænke sig godt og grund om, inden man træffer sine valg, for nogle ting kan man bare ikke klare, uanset hvor hårdt man kæmper - dette gælder både handicappede og ikke-handicappede. Man bliver kort sagt nødt til at sætte sig ned og tænke sig om, og være realistisk omkring sine muligheder inden man træffer sine valg, for ellers står man pludselig uden noget som helst!
Vi blogges!
