Endelig!
Så kunne jeg endelig fået taget mig sammen til at få skrevet lidt her på bloggen igen. Jeg beklager, at det er så længe siden sidst. Den lange pause skyldes, at jeg langt fra har været på toppen på det seneste. Hvad der præcis har været galt, er netop det jeg giver jer et indblik i, i dages indlæg.
Det har været en tid med en tur på skadestuen, uhvished og så lige afsluttet af to indlæggelser på sygehuset…
Lang tid under opsejling.
Det hele startede for efterhånden en måned siden, hvor jeg begyndte at få ondt i skuldre og ryg, hvorefter det til sidst satte sig som en solid gang hovedpine. Jeg tænkte ikke umiddelbart yderligere over det, for samtidig havde jeg trænet ret intenssivt i den tid, både på basketbanen men også i styrketrænings lokalet, så jeg troede bare det var ømme muskler, som muligvis udløste en spændingshovedpine.
Hovedpinen tog til over de næste dage, samtidig med at jeg begyndte at føle mig mere og mere utilpas. En aften blev utilpasheden afløst af et decideret migrænseligende tilfælde, hvor jeg absolut intet kunne, og jeg følte at mit hoved skulle eksplodere. Det fik os til at kontakte vagtlægen, som sendte os videre til skadestuen.
På skadestuen fik jeg taget blodprøver og blev skannet, for jeg har en såkaldt ”ventil”, jeg har fået indopereret i forbindelse med mit handicap, som har til opgave at transporterer vandet, som produceres i hovedet, videre ned i resten af kroppen. Sådan én kan gå i stykker, og så får man symptomer, ala dem jeg havde. Skanninger og blodprøver, så jeg blev sendt hjem med meldingen om, at det bare var en voldsom hovedpine…
De efterfølgende dage, skete der så nye underlige ting. Jeg begyndte at se dobbelt. Men vi havde jeg jo lige fået af vide, at der ikke var noget alvorligt galt, så det eneste vi gjorde, var at bestille en tid hos en fysioterapeut, og håbe på at det kunne fjerne nogle eventuelle spændinger. Hos fysioterapeuten fik jeg nogle øvelser mod min ømme nakke og skuldre, men fik samtidig af vide, at jeg skulle få en tid hos min egen læge, for det dobbeltsyn var langt fra normalt.
Jeg fik en tid hos min egen læge dagen efter. Han undersøgte mig, og ringede derefter ud til neurokirugerne i Aarhus som har lige netop disse ting som specielt, samtidig med at de allerede har mig i deres system. Jeg fik en tid hos neurokirugerne dagen efter.
Torsdag d. 17/10.
Reservedele sat ind - og skal skiftes...
Dagen efter satte min far og jeg kursen mod Aarhus. Vi kom derud, og blev kaldt ind, og lægen behøvede ikke kigge ret mange sekunder på mig, før diagnosen var klar!! Ventilen virkede ikke. En underlig besked at få, efter man få omkring en uge forinden havde fået af vide, at det lige nøjagtigt IKKE var den som var problemet…
Nå, der var ikke andet for, at den måtte skiftes. Heldigvis kunne det gøres senere på dagen. Det skulle foregå i fuld nakose - en ting jeg efterhånden har prøvet en 14-15 gange.. Ventetiden til operationen skulle foregå blev brugt på en masse prøver, skanninger, samt snakke med dem som skulle bedøve og operer mig.
Endelig blev det min tur til at blive opereret. Jeg blev kørt op på operationsgangen, og skulle nu "bare" bedøves, inden operationen kunne gå igang. Men for at blive bedøvet, skal man have lagt en lille nål ind i blodårene, som man så giver bedøvelsen og andet medicin igennem under og efter operationen. Jeg har altid haft små og drilske blodårer, og har derfor altid været svær at stikke, og denne gang var bestemt ikke en undtagelse - det tog næsten en time for dem at lægge den venflon. og der skulle ultralyd og det hele til, før det lykkedes, men lykkedes gjorde det, og operationen kunne begynde.
Operationen forløb som den skulle (troede vi), og min hovedpine var allerede så godt som væk, da jeg vågnede efter bedøvelsen. Jeg havde det faktisk så godt efter operationen, at jeg allerede samme aften fik fjernet alt elektroder o.lig. man nu får på i forbindelse med sådan en operation, samt jeg fik fjernet min venflon. Jeg overnattede på sygehuset, men allerede dagen efter fik jeg lov til at tage hjem.
 |
| Så smuk var jeg efter operationen. |
Jeg troede altid var i den skønneste orden, men i løbet af nogle dage tog hovedpinen til, samtidig med at mit syn ikke var blevet bedre, så vi ringede ud til Aarhus og fortalte dem situationen - hvilket gjorde at de gerne ville se mig med det samme. Så vi måtte mod Aarhus igen...
Her kunne de efter en skanning konkludere, at den ventil de lige havde sat ind, lå forkert, og at jeg derfor ikke havde fået det ret meget bedre. Vi håbede og troede derfor bare at vi måtte en tur igennem, ligesom sidst, hvor jeg ville blive opereret samme dag, og så komme hjem dagen efter - men sådan skulle det ikke gå...
Nåle og mig bliver ALDRIG gode venner!
For de blodprøver jeg fik taget derude, viste nemlig at jeg havde en infektion i kroppen, og derfor ville de ikke operere mig, inden den var slået ned. Det betød, at jeg røg i antibiotikabehandling med det samme. Det skulle foregå via et venflon, så jeg kunne få medicinen direkte ind i årerne.
Igen viste mine blodårer at vise sig fra sin knapt så søde side. De valgte derimod at lege gemmeleg. Det resulterede i, at de første tre sygeplejersker opgav at forsøge allerede inden de havde fået en nål i hånden. Til sidst fandt de en overlæge, som gerne ville forsøge, og som også fik den lagt, så behandlingen kunne begynde.
Desværre holdt denne venflon kun i omkring et døgn, så der var ingen anden udvej, end at en ny måtte lægges... Denne gang ringede de ned i anæstesi-afdelingen, hvor de, hvis man skærer det groft op, lever af at stikke. Han fik den da også lagt helt uden problemer, i første forsøg, og den virkede fint.
Men ligesom den foregående holdt denne også op med at virke indenfor et døgn, så igen måtte de ringe ned til anæstesien, og igen kom der én op og fik en ny lagt - og denne gang blev den siddende og blev ved med at virke i flere dage! Tredje gang, er bare lykkens gang!
 |
| Den virkende venflon |
På den igen i næste uge...
I mandags var betændelsen så endelig slået ned, men lægerne vil gerne have den lidt på afstand inden i opererer mig, og derfor sidder jeg nu herhjemme, fordi vi blev enige om at de kunne lige så godt sende mig hjem, som jeg kunne sidde derude og kigge ud i luften.
Aftalen er så, at jeg i løbet af denne uge, får et brev med posten, med en tid til operation, en gang i næste uge. Så nu er der bare at vente, samt spise en masse panodiler, så hovedpinen forhåbentlig kan holdes nede...
Tak for nu
Puha, det var en lang omgang. Mange tak fordi du læste med så langt! Jeg håber du kunne lide det du læste. Har du spørgsmål eller kommentar, til indlægget, så smid endelig en kommentar! :-)
Vi blogges!!
