Glædelig jul og godt nytår!!
Jeg håber alle har haft en rigtig glædelig jul, med en masse hyggeligt samvær hos jeres kære, samt I har fået nogle gaver I kan bruge og noget rigtig godt mad. Samtidig vil jeg gerne ønske jer alle et rigtig godt nytår. Til jer som skal ud og skyde det nye år ind - pas nu på jer selv! Året 2013 skulle helst ikke huskes for, at det sluttede med at man mistede synet, et par fingre eller måske en hel hånd!
Når et år er ved at gå på held, er det en rigtig god lejlighed til at kigge på det år der så er gået. Det er det jeg vil bruge dette indlæg til. Jeg vil se tilbage på ting, som jeg både har skrevet om her på bloggen og ting som jeg nok ikke har skrevet så meget om herinde. Langt de fleste ting har I dog læst om før.
Året på godt og ondt...
Som det nok er i et hvilket som helst år, har 2013 budt på op og nedture. Heldigvis, på trods af, i hvert fald én rimlig stor nedtur, synes jeg at jeg forlader 2013 med oprejst pande, og med en tro på at 2014 bliver et helt fantastisk år. Dette skyldes, at der trods alt har været langt mere positivt end negativt at berette om!
Skadernes år.
For at dette indlæg ikke skal virke som et stort piv, så lad os for overstået de negative ting først, så vi kan fokusere på de positive ting der er sket!
Året 2013 har været et år, hvor min krop generelt har været ret utilfreds på forskellige måder. De fleste skavanker har været basket relateret, og dem er jeg heldigvis kommet mig hurtigt over. Mit hoved ville det dog anderledes.
Lige da jeg troede at det ikke kunne gå bedre - jeg var kommet i en fantastisk form, og det meste kørte bare på skinner, valgte min ventil at sætte ud og måtte skiftes. Det blev en alt for lang proces, da den måtte skiftes igen, fordi den første de satte ind ikke sad som den skulle, og dermed ikke havde den ønskede effekt. Her bagefter ville jeg dog ikke have været det for uden, for det har ligget og ulmet længe, og jeg har kørt og har haft det skidt i lang tid, uden egentlig at vide det. Heldigvis er jeg ovenpå igen, og her fra den 1. januar må jeg igen begynde at træne for fuld styrke igen. En ting jeg har set frem til længe!

Farvel Speedy - Aldrig glemt!!
Lang tid før ventil-problemerne, helt præcis slutningen af januar, kom den første rigtig store nedtur. Jeg mistede min bedste veninde gennem mange år, nemlig min hund Speedy, som pludselig blev syg og måtte aflives. Det kom som et kæmpe chok for os alle! Fra hun blev syg, og til hun måtte aflives gik under en uge. En uge i kæmpe uhvished og uden ret meget søvn.
Det var rigtig hårdt, men her bagefter er jeg rigtig lykkelig over at det gik så ekstremt hurtigt, som det gjorde! Det ville have været langt mere sørgeligt, hvis hun havde været syg i lang tid, og man bare kørte og tænkte på, hvornår man skulle tage den hårde beslutning og ringe til dyrelægen. Her var der ingen tvivl!!
Basketball på fuld tryk!!
Selvom kroppen har modarbejdet mig i store dele af året, er det heldigvis blevet til en masse basketball gennem 2013.
2013 blev året hvor jeg, sammen med mit hold Viborg Dunkers, hev det syvende danmarksmesterskab hjem. Vel at mærke i træk!! Samtidig er vi godt i gang med sæsonen 2013/2014 - her er vi stadig ubesejret efter vi har spillet de fire første kampe. Målet er selvfølgelig endnu et danmarksmesterskab, og helst i form af en sæson, hvor vi igen er ubesejret, når vi løfter pokalen. Ligesom vi formåede at gøre det i år.
Foruden klubholdet er jeg også stadig en del af diverse landshold. Både U/23 landsholdet, hvor jeg er anfører, samt A/landsholdet. Det er dog begrænset hvor meget landsholdsbold det er blevet til det seneste halve år, fordi kroppen ikke har været ovenpå til det. Faktisk er det kun blevet til en træningssamling det seneste halve år.
2014 bliver forhåbentlig året hvor jeg får spillet en masse landsholsbold med både U/23- og A/landsholdet. Vi starter i hvert fald hårdt ud med den første samling med ungdomslandsholdet allerede her den 5. januar. Glæder mig godt nok til at komme i gang! Samtidig håber jeg at 2014 bringer en masse fede ture med sig. Udenlandsture er fantastiske både på det sociale og spillemæssige plan!
Pas på jer selv!!
Til sidst kommer der her en lille opfordring. Pas nu på jer selv! Fyrværkeri er farligt, hvis ikke man passer på, og behandler det som det er beregnet. Samtidig bliver det ikke mindre farligt af, at man får lidt "svimmel-drik" indenbordes, og hjernens inteligens godt kan sætte lidt ud en gang i mellem.
Endnu en gang rigtig godt nytår, og tak fordi du gad læse med! Jeg ser frem til en masse indlæg i 2014, som du forhåbentlig også gider læse med på!
Vi blogges!!
Endnu en gang rigtig godt nytår, og tak fordi du gad læse med! Jeg ser frem til en masse indlæg i 2014, som du forhåbentlig også gider læse med på!
Vi blogges!!