Boxen, med skønhedsfejl...

Fantastisk oplevelse!!

I onsdags var fik jeg en oplevelse, jeg ikke lige sådan glemmer! Jeg havde fået fat i billetter til Danmarks håndboldkamp, i Jyske Bank Boxen, mod Island. Det var en ståplads, jeg havde fået, så jeg var meget spændt på om jeg fik lov til at komme ind, eftersom det ikke er muligt for mig at befinde mig på ståpladserne. Det lykkedes heldigvis og stemningen og de danske håndbolddrenge, skufftede bestemt ikke!! Det gjorde Boxen så til gengæld. Deres handicapforhold halter simpelthen på nogle ret væsentlige områder, desværre!!

Få pladser og dårligt udsyn. 

Udsynet fra min plads var okay, men heller ikke mere end det. Jeg kunne se det meste af banen. Kun lige lidt af det ene hjørne manglede. Det kan jeg dog ikke brokke mig over, og det har jeg bestemt heller ikke tænkt mig, eftersom jeg fik lov at komme ind, på trods af jeg troppede op med en billet til en ståplads. 

Min far, som fik lov at sidde sammen med mig, og jeg, fandt hurtigt ud af, at vores handicapplads faktisk ikke var så dårlig endda. I hvert fald ikke i forhold til de kørestolsbrugere, som havde betalt fuld pris for en billet. Jyske Bank Boxen er kun godkendt til at må have 8 kørestolspladser under EM i håndbold. Ja, du læste rigtigt - OTTE kørestolspladser, ud af en kapacitet på omkring de 15.000 tilskuer!! I mine øjne, er det dybt latterligt!! 

Det havde været til at klare, hvis handicappladserne var ordentligt placeret, men også her halter dét, desværre, også. Handicappladserne er godt nok placeret helt nede ved banen, så man skulle tro, at udsynet ville være ret optimalt. Desværre bliver udsynet kraftigt generet af enten kameraer eller udskiftningsbænk. 

Inde i Boxen, snakkede jeg også med én, som havde fået af vide, at han bare kunne købe en ståbillet, da han havde ringet ind for at bestille en handicapbillet, som på det tidspunkt var udsolgt. Det undrede de sig meget over, at han havde fået af vide, da han ville ind i Boxen, og han var lige ved ikke at komme ind. Ind kom han, og han kom til at sidde ved siden af mig. 

Efter jeg så, hvor dem der havde betalt fuld pris for en kørestolsplads sad, er jeg bare glad for, at jeg ikke havde købt én, og havde fået lov til at komme ind på en ståplads, for ellers ved jeg ikke helt om jeg synes det havde været pengene værd...

TV Midt/Vest har valgt at tage sagen op, og har lavet dette indslag, om problematikken. Jeg håber i hvert fald Jyske Bank Boxen og MCH Messecenter Herning, som ejer Boxen, strammer op på det her punkt! 

Vi blogges!!

Så sker der noget!!

10.000 sidevisninger nået!!

Først, inden jeg starter det egentlige indlæg, vil jeg lige komme med en kæmpe tak, til jer, som gider bruge tid på at læse det jeg skriver! Vi har i løbet af natten rundet 10.000 sidevisninger! Jeg er rigtig glad for, at I gider læse hvad jeg skriver, og at så mange gider læse det, giver bare yderligere motivation til at skrive om hvad der sker i mit liv.

Husk, at hvis I har ideer eller spørgsmål til mig, så skriv endelig! Så vil jeg hellere end gerne tage det op i et efterfølgende indlæg!!

Fra hjertet tak, for jeres opbakning!!

Nu skal hovedet på plads!!

Endelig sker der noget i Aarhus! I morgen eftermiddag er min hovedpine og generelle utilpashed forhåbentlig fortid!! 

Desværre virker det ikke til, at de har helt styr på tingene ude på Neurokirugisk Afdeling, på Aarhus Sygehus. Havde man spurgt mig, hvad jeg synes om afdelingen, for en uge siden, havde jeg kun positivt at sige omkring dem. Den seneste uge, har desværre ændret en hel del på tingene.. 

Her til morgen, ringer min far derud, for at rykke igen. Her får han af vide, af den læge vi troede vi ventede på's sekretær, at sagen er sendt tilbage til ambulatoriet, hvor vi startede med at henvende os, og at så vidt hun vidste, så havde vi fået en tid, men det ville hun lige ringe over og undersøge. Det viser sig så, at jeg har fået en tid, hvor jeg kan få tjekket op på ventilen. De har såmen bare ikke fået informeret mig om det... Flot, siger jeg bare!

Status er..

Som det ser ud nu, har jeg ikke som sådan ondt i hovedet, når jeg holder mig i ro. Der er der "bare", sådan en underlig dunkende fornemmelse. Helt anderledes ser det ud, når jeg begynder på noget der minder om fysisk akvitet! Der skal jeg ikke være i gang ret længe, før mit hovede begynder at gøre ondt, og jeg får ondt øjnene. Generelt er jeg også ekstremt lys- og lydfølsom for tiden. 

Alt det, er forhåbentlig fortid i morgen!! :)

Vi blogges!!

Uhvished..

På den igen..

Da jeg en gang, sidste år, skrev at nu kørte det igen, efter min operation i november sidste år, troede jeg, at det ville være det sidste jeg skrev om min ventil meget, meget længe. Det har nu vist sig, desværre, ikke at holde stik. Dagens indlæg kommer nemlig også til at handle om den, selvom det ikke er med min gode vilje, men derimod en nødvendighed, hvis jeg skal skrive om, hvad der rører sig i mit liv..

Ikke så slemt som sidst..

Lad mig understrege med det samme, at det langt fra føles lige så slemt som sidste omgang, samtidig at jeg må indrømme, at jeg ikke er på toppen.. 

Jeg har den seneste uges tid, haft noget der føles som et stigende tryk i hovedet. Et tryk der er steget stille og roligt i takt med, at jeg har måtte begynde at lave noget igen. Samtidig har jeg observeret, at mit hovede begynder at dunke mere, umiddelbart efter jeg har lavet en, stortset hvilken som helst, form for fysisk aktivitet. 

Derfor er min egen lille mistanke, som i øvrigt har fået opbakning af alle dem jeg har snakket med om det, at i takt med at jeg har måtte begynde med fysisk akvititet igen, er trykket i hovedet steget, hvilket min ventil på nuværende tilspunkt ikke er stillet efter. Jeg har ingen lægelig begrundelse for min mistanke, så der kan selvfølgelig være andet galt, men er det ventilen den er gal med, er det her den mindst omfattende diagnose. En anden mulighed kunne selvfølgelig også være, at den igen ligger forkert. Det har jeg dog meget svært ved at se, hvorfor den skulle gøre..

En ventil er så højteknologisk, i dag, at man, ved hjælp af en magnet, kan indstille hvor meget modstand der skal være i den, og dermed hvor meget spinalvæske (hjernevæske), der løber igennem. Den har jo indtil nu været indstillet, og virket fint, til det aktivitetsniveau jeg stortset har holdt de seneste måneder. 

Uhvisheden er svær..

Derfor valgte jeg også, i tirsdags, at ringe ud på den afdeling jeg lå på dengang. Her fik jeg af vide, af en sekretær, at hun ville lægge min journal over hos en læge og fortælle det jeg havde sagt, og så ville lægen ringe til mig, hvorefter der så ville blive besluttet, hvad der derefter skal ske. 

Problemet er imidlertid, at jeg ikke har været i kontakt med en læge endnu, selvom det er cirka to døgn siden jeg ringede derud. Samtidig kan jeg mærke, at trykket stille og roligt bliver højere og højere.. Derfor har jeg også haft ringet derud igen i dag (torsdag), hvor det var den samme sekretær jeg fik fat i. Hun kunne fortælle, at hun havde lagt min journal over hos lægen, og genfortalt hvad jeg havde sagt til hende, og at hun dermed ikke kunne gøre mere. Der er bare at vente på, at lægen ringer mig op..

Jeg sidder dermed i en kæmpe uhvished, og en masse tanker om hvad der kan være galt. En situation jeg bestemt ikke er ret glad for. Hvis der er noget jeg ikke bryder mig om, er det ventetid, og ventetid i uhvished gør det bestemt ikke bedre! Men der er ikke så meget andet at gøre, end at have min mobiltelefon i nærheden af mig hele tiden, og så håbe på at der snart bliver ringet, så jeg kan komme videre...

Jeg skal selvfølgelig nok holde jer opdateret her på bloggen!!

Vi blogges!

Bedre end frygtet.

Tilbage på sporet!

I dag er jeg en rigtig glad, men også virkelig øm dreng! Grunden til det er, som jeg også tidligere har nævnt, at jeg i går deltog i min første kørestolsbasketball træning, for fuld tryk. Ikke bare i år - nej, faktisk er det omkring 2,5 måned siden, jeg sidst har kunnet det. Samtidig var det oven i købet en seks timers landsholdstræning.

Jeg nød det i fulde drag! Følelsen af ikke at skulle passe på hovedet mere blev hurtigt lagt på hylden, og derefter fik den fuld fart fremad! Formen var overraskende god. I hvert fald i forhold til hvad jeg havde frygtet, for selvfølgelig kunne jeg godt mærke at jeg også havde mistet en masse fysik. Det er naturligt, når man ikke må lave noget aktivt i så lang en periode. 

Nu jeg jeg slet ikke vente til i morgen, hvor der er træningsstart med mit dejlige klubhold, Viborg Dunkers. Selvom min krop nok ikke har helt samme holdning.

Avs!

I dag er jeg blevet noget mere overbevist om, hvor dårlig min kondition rent faktisk er! Tro det eller lad vær, men den følelse af at være godt øm, efter en god gang træning, er også en ting jeg har savnet i den tid jeg har siddet ude. Det er følelsen af, at man er i live, og at man har lavet noget!

Lyst til mere!!

Træningen i går har, på trods af min dejlig, ømme krop i dag, givet mig ektremt meget blod på tanden igen, og lysten til igen at give den maks gas igen, når det gælder træning. Dermed ikke sagt, at lysten ikke var der før jeg tog af sted i går, for det var den i høj grad! Faktisk havde lysten til at røre en bold og spille noget basket igen,ikke været større. Lysten steg bare endnu mere da jeg kom i gang, og gav lyst til meget mere bold. Det får jeg heldigvis lov til allerede i morgen igen! 

Dagen i dag bliver nok brugt på afslapning, så jeg ikke starter for hårdt ud, og dermed ryger ind i en overbelastningsskade. Selvom det efterhånden er det eneste der mangler! 

Det næste halve år, ser rigtig spændende ud rent basketmæssigt! Som det ser ud nu, står den på bold stor set hver weekend fra nu af, så jeg lover Jer, at dette ikke er det sidste indlæg om basket. Det bliver et godt basket år!

Vi blogges!!

2014 - Livet skal leves fuldt ud!!

Velkommen på den anden side!

Godt nytår, og velkommen i- og til 2014. Jeg håber alle er kommet ind i det nye år, uden den store dramatik eller uden at komme til skade, enten ved legen med fyrværkeri eller på andre måder. 

Jeg selv kom rigtig godt ind i det nye år. Jeg havde en rigtig hyggelig aften, i selskab med familie, og min elskede kæreste, som jeg oven i købet havde 9-månedersdag med, da uret havde rundet 00.00, og 2013 blev til 2014. 

Nytårsforsæt.

Én ting der er på mode, når vi hopper ind i det nye år, er nytårsforsætterne. Indtil videre har jeg ikke kunne se det vilde det, men i år har jeg alligevel valgt at have lidt. På en måde i hvert fald... For skal jeg være være helt ærlig, så tror jeg egentlig, at uanset om jeg kaldte det et "nytårsforsæt", ville jeg opfylde det uanset hvad, fordi jeg har set frem til det rigtig længe!

Mit nytårsforsæt er:

"Jeg skal op i gear igen!"

Fart på flere fronter!

Den 31. December var den sidste dag, hvor jeg skulle tage hensyn til mit hoved, efter min operation, for efterhånden lang tid siden. Endelig må jeg gøre hvad jeg har allermest lyst til, rent aktivitetsmæssigt, uden at skulle tage en masse hensyn! Glæder mig, som et lille barn glæder sig til julegaverne juleaften, til at komme i gang igen. 

Et spændende basket år.

Basketåret 2014 bliver allerede skudt i gang her den 5. januar, hvor det gælder årets første træning med U/23 landsholdet. Min første landsholdstræning i omkring et halvt år! Generelt ser det ud til at blive det bedste basket år, for mig, i den tid jeg har spillet. Kalenderen er booket med basket i langt de fleste weekender, og der er nogle spændende projekter i støbeskeen.

MIne forhåbninger for 2014, når det gælder basket, er, at det forhåbentlig ender ud med endnu et mesterskab, med mit fantastiske klubhold, Viborg Dunkers. Dunkers og jeg, skal forhåbentlig også ud og spille internationalt i år. I 2013 nåede vi slet ikke ud over landets grænser, selvom vi normalt plejer at deltage i minimum én udenlandsk turnering i løbet af året. Denne ting laver vi forhåbentlig om på i år. Især nogle turneringer i Tyskland er på tegnebrættet.

Ungdomslandsholdet skal helt sikkert til udlandet og spille i år, da vi allerede er i gang med en turneringen i det tyske. Jeg glæder mig til at være en del af landsholdene endnu et år. Det er fantastisk at fornemme at vi hele tiden udvikler os!

Uddannelse kalder igen.

Som jeg også har nævnt i et tidligere indlæg, har jeg siden sommerferien ikke været i gang med uddannelse. Det ændre sig forhåbentlig snart! Helst allerede d. 20. januar, hvor jeg rigtig gerne vil starte på webintegrator uddannelsen i Viborg. 

Da jeg stoppede på gymnasiet var jeg af den holdning, at jeg ikke troede at man kunne blive træt af ikke at lave det store. Den holdning har jeg langt fra mere! Nu vil jeg rigtig gerne i gang med at lave noget igen. Omvendt kan man sige, at det har været okay, at jeg ikke har lavet noget det seneste halve år, set i bagklogskabens lys, i forbindelse med den lange periode hvor min ventil ikke fungerede. Havde jeg været under uddannelse der, var jeg kommet rigtig lang bagud! Nu er jeg oppe i omdrejninger igen, og ser frem til, forhåbentlig snart, at skulle lave noget igen!

2014, kom an!

De to ovennævnte ting, er bare to highlights af de ting jeg glæder mig til i 2014. Foruden det, er jeg sikker på at året vil bringe en masse positive minder med venner og familie!! Jeg håber og tror, at 2014 bliver et fantastisk år, med en masse fantastiske og overraskende oplevelser, samt et år hvor jeg får mulighed for at leve livet fuldt ud. Det er i hvert fald det jeg vil kæmpe for!

Vi blogges!!