Indlagt for en gangs skyld...

Er det nu dig igen??

Man ved man har været på operationesbordet mange gange på det seneste, når narkosesygeplejersken der skal bedøve én, indleder med ”Hej, er det nu dig igen??”, lige så snart man bliver kørt ind på stuen. Ikke desto mindre var det den sætning der mødte mig, da jeg i går, skærtorsdag, skulle under kniven for ikke mindre end 23. gang, i mit 19 årige liv. Det var jo efterhånden også ved at være halvanden måned siden sidst... Øv! 

Turen var velkendt, da det var fuldstændig den samme tur jeg skulle igennem, som de foregående 3-4 operationer. En udrensning af betændelse, samt vurdering af om der skulle åbnes mere op, så der kunne komme mere gennemgang mellem sårene. Det valgte man heller ikke at gøre denne gang. Så må vi se hvor længe betændelsen holder sig væk denne gang. Jeg har ligget på et pilleindtag på omkring 14 piller i døgnet med forskellige former for antibiotika, så man må sige de gør hvad de kan for at slå skidtet ned!

Fremtidsplaner.

Før denne operation havde de overvejet mere end før, at åbne meget mere op mellem sårene, så der kunne komme meget mere gennemløb, da det indtil videre har været i nogle små gange betændelsen har ligget og hygget sig. Samtidig havde de overvejet at sætte mig i en vakuum behandling, som eftersigende skulle få sårene til at hele noget hurtigere. Heller ikke dette valgte de at gøre i dette tilfælde. 

I skrivende stund, ved middagstid Langfredag, sidder jeg og venter på der er stuegang, hvor jeg kan få lov at snakke med lægen der opererede mig i går, så jeg forhåbentlig kan få lidt af vide om, hvad planerne er fremover. Lige nu ved jeg ingenting. 

Jeg gætter på, det ender med, at jeg ”bare” skal fortsætte med min antibiotika, og så håber de på at sårene, efter 5. forsøg, vælger at begynde at hele, og at jeg dermed bliver udskrevet senere i dag, eller i hvert fald i morgen. Intet tyder i hvert fald på, lige nu, at de har planer om yderligere operationer eller vakuum behandling. 

Der er sådan set bare at vente og se hvad tiden bringer.... Der er ikke andet end ventetid på et sygehus....

Vi blogges!!

Historien uden ende...

Betændelse bliver årets ord...

Ja, jeg beklager, at jeg i de seneste, og også i dagens indlæg, måske kommer til at gentage mig selv, i flere tilfælde. For igen, lige da det begyndte at lysne, slog betændelsen til igen. Og sårene er igen fyldt med det. 

Heldigvis er min krop ikke nær så hårdt ramt af det som tidligere. Ingen feber eller voldsom træthed denne gang, heldigvis. Derfor bliver jeg også stadig fuldt tæt af sygehuset, hvor de heller ikke rigtig kan fortælle, hvorfor betændelsen bliver ved med at dukke op. De gør ellers hvad de kan, for at finde årsager...

Ny slags antibiotika

Lægerne mener ikke det kan svarer sig, at åbne op og dermed fjerne betændelsen ved en ny operation. Derimod er de sikre på, at de kan fjerne det ved hjælp af diverse former for antibiotika. 

Problemet er imidlertid at det ikke kun er én form for betændelse der skal slåes ned. Lige så snart den ene form er nedslået, dannes en ny. Det betyder nye former for penicillin og antibiotika. I dag starter jeg på den fjerde eller femte forskellige slags, i løbet af de efterhånden 10 uger det har stået på. På et tidspunkt må de squ da ramme noget der slår hele skidtet ned! Undskyld sproget. 

Må lidt mere end tidligere

Heldigvis er der også noget positivt at berette. Jeg har nemlig, på trods af den nytilkommende betændelse, fået lov til at lave lidt mere. Rigtig dejligt! Jeg har for eksempel været ude og se basket, som jeg også skrev om tidligere, samt bare været mere udenfor min dør end jeg har været længe. 

Det var dagens opdatering. :-)

Vi blogges!!