Hot, hot, hot!!!

Hvorfor Skejby??

Efter lægerne konstaterede, at jeg var fyldt af en labyrint af diverse fistelgange, kan man ikke sige de lå på den lade side! Tværtimod! Allerede dagen efter var der blevet booket en MR scanning, hvorpå man så gerne kunne se skadernes omfang, og derefter vil det så være nemmere at lave en plan over det fremtidige forløb. Scanningen skulle foretages om mandagen, hvilket er en hurtig tid, når man kender sygehusvæsenet og ved, at der ikke sker en sker en skid i weekenden, med mindre det er hyper-akut.

Super fint, men én ting undrede mig nu, og gør det egentlig stadig. Scanningen skulle foretages på Skejby Sygehus. Det på trods af, at jeg ligger på en stue Aarhus Sygehus, som er det gamle kommunehospital. 

Jeg har forsøgt at forhøre mig, ved diverse sygeplejerske, og indtil videre er der ingen der har kunne komme med en ordentlig forklaring. Den bedste forsklaring de har kunne komme med er, at der ikke findes MR scannere på dette sygehus, men det ved jeg, at der gør. Jeg er nemlig blevet scanneret lige netop her, fordi jeg har en ventil, som indstilles via magnetisme, og derfor kan gå i uorden under lige netop den scanning, fordi scanneren i store træk egentlig bare er en stor magnet. Derfor skal jeg efter endt scanning altid forbi neurokirurgerne som også holder til på dette sygehus, så de kan indtille min ventil korrekt igen. 

Jeg har ikke endnu haft mulighed for at spørge lægen, som bestilte scanningen, hvorfor det skulle foregå der, men næste gang jeg snakker med hende, vil jeg spørge, hvis jeg altså husker det! Indtil da må det stå i det uhvisse. Måske der bare var tid på Skejby hurtigst??

Lun omgang!!

I bund og grund, var det egentligt lækkert nok, at jeg skulle ud på Skejby. Det betød nemlig frisk luft til mig1 Okay ja, det var godt nok kun fra den tid det tog ambulancefolkene at kører fra udgangen fra hospitalet og ind i ambulancen og selvfølgelig omvendt, men lidt har bestemt også ret, og hvor var det dejlig koldt! Og jeg mener virkelig dejlig koldt! Der bliver hurtig en varm, lummer luft på et værelse, når man nu, som jeg, ligger derinde 24 timer i døgnet, hvis ikke jeg ikke lige skal en tur på operationsgangen. 

Jeg er blevet MR scannet en hel del gange førhen, og var derfor ikke specielt bange eller spændt på det. Det skulle bare overståes. Måske jeg endda fakdt i søvn ligesom de sidste par gange jeg var blevet scannet??

Scanningen foregår ved, at man bliver placeret på et meget stift bræt, som kun lige akkurat kan komme ind i scanneren. Scanneren er et stort rundt rør, som man, alt efter hvor og hvor meget man skal scannes, kommer længere og længere ind i. Samtidig tager en scanning nemt 30-60 minutter, og i den tid skal man ligge HELT stille. I øvrigt skulle jeg have et kæmpe tæppe henover mig, da det åbenbart ville gøre billederne bedre...

Shit det var varmt! Allerede efrer de første par minutter pibilede de første sveddråber frem fra min pande, og det blev bare værre og værre! Jeg tror seriøst aldrig, jeg nogensinde har svedt så meget, på så kort tid! Det var sindssygt! Der blev i hvert fald ikke nogen søvn til mig denne gang. Det på trods af, at jeg lå med lukkede øjne det meste af tiden alligevel. Det skyldtes desværre ikke at jeg var træt, men derimod at hvis jeg lå med åbne øjne, ville sveden trille ned i øjnene - og det svier!

Efter 45 lange minutter kunne jeg igen komme ud af scanneren, og få noget tørt tøj på. Jeg var fuldstændig gennemblødt! Og fik også, da jeg vendte tilbage til min stue sat et saltvandsdrop op, så væskebalancen kunne blive genoprettet. Nåede heldigvis kun at blive lidt svimmel og træt inden da. 

Nu er der bare at vente til lægerne har fået kigget ordentlig på billederne, så de kan lave en plan for det videre forløb.

Vi blogges!! 

Let the show begin!!

Stilhed før stormen...

I de næste dage, vil jeg poste nogle indlæg om hvad pokker jeg har oplevet i løbet af min indlæggelsestid. Og selvom det nu er en uge siden jeg blev opereret, får I ikke en hel uges rapport i ét indlæg. Det vil simpelthen blive for langt. Derfor bliver det spredt ud over flere indlæg, hvor jeg håber, alt efter hvordan det går, at jeg de næste dage, kan poste ét indlæg om dagen, cirka. Enjoy!

Forundersøgelser

I onsdag, den 22., kom dagen så endelig. Jeg blev indlagt. Det blev en lang dag, med en masse ventetid, da jeg skulle snakke med forskellige mennesker, som på den ene eller anden måde, skulle være en del af den operation jeg skulle have lavet dagen efter. Samtidig skulle der foretages en masse prøver og undersøgelser, så lægerne havde de oplysninger de eventuelt skulle bruge.

Resten af dagen blev bare brugt på afslapning og forberedelse på hvad der ville vente mig, dagen efter, når jeg vågnede op, for meget kan man se på scanninger, men det fuldkommen overblik får man altid først, når der bliver lukket op.

Og det skulle vise sig at være meget værre end lægerne havde vurderet ud fra de scanninger jeg tidligere har fået foretaget.

Mig og så nåle...

Onsdag blev til torsdag, og jeg skulle opereres. De dage man skal opereres, får man bestemt ikke lov til at sove længe - næ-nej, de spilder bestemt ikke tiden! Klokken havde kun lige akkurart slået 6:00, før to sygeplejersker kom ind og vækkede mig og derefter gjorde mig klar til operation. ALT skal være rent, så mens jeg kørte i bad, skiftede de alt i min seng. Turen ud i bad og tilbage på stuen, var i øvrigt sidste gang jeg sad i min stol, ja faktisk sad op generelt.  Og der kommer til at gå længe før jeg må sidde igen - måske jeg endda har siddet op for sidste gang i år...

Jeg blev kørt ned på operationsstuen, og skulle så bedøves. Det foregår jo ved at man via et drop får noget sovemedicin. Men det betød samtidig at narkoselægerne skulle lægge et lille rør ind i en af mine blodåre. Det kan lyde simpelt, og det er det sikkert også på mange. Bare ikke på mig. Derfor havde jeg også, allerede under forundersøgelserne dagen forinden aftalt med lægerne, at de, når jeg sov, vil lægge en såkaldt CVK på mig. Det er et noget større rør end det klassiske man kender man får lagt et sted i armen. Fordelen ved den også at den må sidde lige så længe man er indlagt. Det traditionelle venflon skal skiftes efter tre døgn. Men inden da, skulle de altså lægge en almindelig venflon, hvor de så kunne lægge mig til at sove via den. Det lykkedes da også efter fem forsøg, at ramme blodåren.

The show must go on...

Nå, men operationen blev lavet, og jeg vågnede op, på opvågningsstuen og havde det egentlig ret godt, samtidig med at jeg troede at jeg troede at alt var gået som planlagt. Det var det så bestemt ikke...

For efter at have ligget på opvågning i et stykke tid, blev jeg kørt ned på min stue, hvor min mor sad og ventede. Hun havde snakket med kirurgen som opererede mig, og hun havde dårligt nyt. Det var bestemt ikke gået som planlagt. Jeg havde ikke fået lavet den svinlap, som ellers var planlagt.

Jeg var fyldt med såkaldte fistelgange, inde i mig. Meget små gange, som breder sig fra det store hulrum og ud i små forgreninger rundt i kroppen. Jeg vidste godt på forhånd jeg havde nogen, og det var kirurgen også godt klar over, men hun ville så bare fjerne dem ved at lave det hele til et endnu større hulrum. En ting som slet ikke var muligt i mit tilfælde alligevel. For så ville jeg ikke have noget underliv tilbage! Jeg havde fra såret på min balle, fistelgange, som gik helt ned i mit lår, samt om i min pung. 

Aaaaaarh, pis!! Det ændrer jo situationen fuldstændig og får forløbet til at blive så meget længere! For nu skal de fleste fistelgange først hele op fra bunden af sig selv, og derefter kan det ellers planlagte forløb begynde. 

Det bløder!!

Så skulle man tro, at det ligesom var dét der skete den dag, men det skulle vise sig, at aftenen pludselig udviklede sig dramatisk! For da den største irritation over, at tingene ikke var gået som det skulle, og jeg bare lå og så TV på min stue, kommer en sygeplejerske ind, og vil give mig en sprøjte med noget blodfortyndende, man åbenbart skal have, når man er indlagt, for at forebygge blodpropper. Sprøjten skal tages i låret. 

Den sprøjte blev dog hurtigt lagt væk! Da sygeplejersken løftede dynen, var det der mødte hende nemlig ikke, en tør forbinding som sad som den skulle. Nej, faktisk lige omvendt! Der var gået hul på en arterie inde i såret. En læge blev tilkaldt og det tog ikke læge og sygeplejerske længe at konkludere, at der skulle ske noget NU! Jeg skulle opereres igen, så blødningen kunne blive stoppet. Under 45 minutter efter blødningen var opdaget lå jeg klar til at blive bedøvet på operationsgangen. 

Blødningen blev stoppet, og derefter kunne der ligesom falde ro på. 


Vi blogges!!

Tik, tak - Tiden kan kun gå for langsom!

Ændring i planerne - OPERATION!!

Tirsdag var en dejlig dag!! Det som ellers lignede en ganske almindelig tirsdag, hvor jeg bare skulle ligge og aflaste det meste af dagen, for at jeg kunne slutte dagen af med en omgang kørestolsbasketball, ændret sig pludselig til det meget bedre! 

Telefonen ringede! Kan det virkelig ændre en hel dag?? Tænker du nok. Ja! Det er lige hvad det kan! I den anden ende af røret var nemlig den plastikkirurg, som skal operere mig. Hun havde et fantastisk godt tilbud til mig. Hun havde fået et afbud fra personen, som skulle have været opereret i denne måned, og hun kunne derfor tilbyde mig tiden, eftersom jeg var den næste i rækken. Jeg skulle svare Ja/Nej med det samme, så hun kunne ringe til den næste, hvis jeg nu ikke ville have tiden. Men hvorfor skulle jeg ikke ville have det?! Det blev et klart "JA!!", med det samme! 

Jeg skal opereres om en uge, fredag d. 17. oktober!

, 

Spændende, udfordrende tid i udsigt!

Hvad er det så, lægerne vil gøre?? Fantastisk spørgsmål som jeg faktisk ikke en gang selv kan svare på, udover at de vil lukke mit tryksår. 

Den oprindelige plan lød nemlig på, at jeg havde en tid her i slutningen af oktober, hvor kirurgen og jeg skulle snakke operation, hvor jeg ville få mere af vide om, hvad hun havde tænkt sig. Den tid er selvfølgelig aflyst nu! Men det betyder så samtidigt, at jeg først rigtig finder ud af hvad der skal ske, når jeg møder ind på Aarhus Sygehus. 

Grundet den manglende forberedelse, er jeg blevet bedt om at møde ind på afdelingen allerede onsdag, hvor jeg vil blive indlagt. Derefter skal jeg have foretaget en masse undersøgelser, samt snakke med lægen om hvad der skal ske, hvorefter jeg så er klar til at komme under kniven, fredag!

Efter operationen venter et længere genoptræningsforløb. De første 2-3 uger, efter operationen, kommer til at foregå i en seng Aarhus Sygehus. Og så vidt jeg har forstået er det i en seng, liggende på maven, 24 timer i døgnet. Skal nok blive en udfordring! Derefter venter tilsvarende en 2-4 uger på parablegi-funktionen i Viborg, hvor jeg stille og rolig skal vendes til at lave noget igen. 

Derefter skulle jeg gerne være klar til at vende tilbage på toppen igen! Jeg glæder mig allerede som sindssyg til den tid!

Vi blogges!!