Intet nyt er godt nyt!
Davs derude! Længe siden sidst, jeg ved det godt. Denne gang er den lange pause heldigvis grundet noget positiv! Denne gang er det ikke fordi jeg er blevet akut indlagt med infektion. Næ nej! Den lange pause skyldes i bund og grund bare, at der ikke rigtig har været det store at berette om. Alt går stille og roligt fremad, lige efter planen. Jeg er så småt ved at være i gang med min nye livsstil, selvom der stadig er visse ting, jeg endnu ikke kan deltage i.
Jeg er begyndt at kunne genoptræne igen, så jeg igen kan få nogle muskler på kroppen. Samtidig håber jeg der ikke går alt for længe, før jeg igen kan starte med kørestolsbasketball. Først skal min stol i hvert fald lige bygges lidt til, så den igen passer.
Nu er det ved at gå op for mig!
I nat skete der noget. Noget som nok i bund og grund er ret naturligt, men som jeg bare ikke sådan for alvor har prøvet før. Det hele startede med noget så banalt, som at jeg vågne og ville vende mig fra at have ligget på højre side, om på venstre. Jeg vendte mig, og stort set lige da min venstre hofte ramte madrassen slog det mig. "Hvor har jeg det egentlig godt nu! Det her kunne jeg ikke for to måneder siden!".
Så skal jeg da lige love for at min hjerne var færdig med at sove for nu! Nu kørte tankerne på højtryk med alt det jeg havde været igennem siden september 2013, og jeg skal da lige love for, at der har været nok at tage af! Kedeligt har det ikke været!
Indenfor ganske kort tid, var mit hoved ellers godt fyldt op, med alle de specille situationer, som har sat sig i kroppen indenfor det seneste halvandet års tid. Det både positive som negative. Alt lige fra da jeg skulle have lagt mit CVK med lokalbedøvelse, som ikke helt gik efter planen, til alle de dejlige stunder jeg har haft med besøgende, mens jeg har ligget indlagt!
Men dét som ramte mig hårdest i nat, og som jeg brugte mest tid på at tænke over var, hvor sindssyg udramatisk jeg i bund og grund synes det har været, i forhold til hvor voldssomt det har været. Her tænker jeg udelukkende på sygeperioden med mit tryksår.
En voldsomhed som det fyssiske ar, jeg skal kører rundt med resten af livet beskriver godt. Jeg har altså haft fistelgange, altså små gange som gik fra mit tryksår på venstre balle, hele vejen op i maven på mig, ned i benet var der også en der gik, en tredje gik om i pungen og så den sidste og mest synlige endte omme i lysken. Den sidste gang blev tilbage i april måned skabte for at dræne betændelse fra ud fra kroppen. Siden da er den så aldrig vokset sammen af sig selv, fordi jeg, indtil jeg kom til Aarhus ikke havde fået den rigtige vejledning og behandling.
Under min operation tilbage i oktober blev fistelgangen om i lysken så helt åbnet op, så jeg den dag i dag, og resten af mit liv, har et ar gående fra midten af venstre balle og hele vejen om i midten af venstre lyske. Fik aldrig spurgt til hvor mange sting de lukkede mig med, men der har været nogle stykker!
Siden operationen lå jeg, som nogen jo nok kan huske, i sengen fast i godt tre måneder! Det hele foregik på højre side. Siden er jeg så så småt begyndt at kunne komme op og sidde igen, og jeg sidder i dag stort set alt det jeg kommer til at må sidde resten af livet, i løbet af et døgn. Jeg er stadig ikke i nærheden af at kunne sidde lige så længe af gangen, som jeg gjorde, før jeg fik mit tryksår.
Det har været en hård omgang og vil stadig være det et godt stykke tid endnu. Men med de rigtige mennesker omkring sig og med den rigtige indstilling, er den menneskelige krop og sind i stand til at udrette mere end man tror er muligt! Man skal bare tro på det og sig selv!
Jeg er blevet klogere!
Hey Frederik, hvorfor skriver du så alt det her??, vil nogen nok spørge. Det skal jeg sige Jer! Det gør jeg ganske enkelt for, at jeg måske kan nå at redde nogen, som kunne være lige så dumme som mig, før det går galt for dem!
Før jeg fik mit tryksår, var jeg slet ikke bevidst om de følger man kunne få af det, og hvordan man skulle behandle eller forebygge det. Jeg vidste ganske enkelt ikke nok om det. Jeg sad på en skandaløs pude, i skandaløs lang tid af gange, og med de to ting mixet sammen, ja så skal det squ gå galt! Det har jeg så lært på den hårdeste måde! Jeg har nu fået det bedst mulige udstyr at sidde på, og den viden jeg skal bruge, for at kunne forebygge at jeg igen skulle "rende" ind i endnu et tryksår.
Så til Jer som sidder derude, i Jeres kørestole, og som endnu ikke har fået tjekket om det er det bedst mulige udstyr, lige netop til Jer, I sidder på, så få det gjort inden det er for sent!! Det er for jeres egen skyld og når først såret er der, så er det squ for sent!
Skulle I have spørgsmål så skyd bare løs!
Med dagens opfordring, må I have en fortsat god dag derude!
Vi blogges!!
